City-Ticket: Med BahnCard kommer du længere...
Med din togbillet kan du køre gratis videre med de offentlige transportmidler – med din billet til fjerntrafikken med BahnCard-rabat eller med din BahnCard 100. Med City-Ticket kan du køre gratis videre i mere end 100 tyske byer, enten med bus, S-tog, sporvogn eller metro fra den station, du ankommer til, og videre til dit rejsemål i byen. Og det gælder både på ud- og hjemrejsen. Forudsætning: Du køber en billet med BahnCard-rabat, målstationen ligger over 100 km fra afgangsstationen, og dit endelige rejsemål ligger inden for det område, hvor City-Ticket gælder. City-Ticket koster ikke en øre mere og noteres automatisk på din DB-billet ved rejser til de byer, der er med i ordningen. Du kan se det ved at der er tilføjet "+City" bag navnet på stationen.
City-Ticket er blevet udviklet af Deutsche Bahn AG i samarbejde med Verband Deutscher Verkehrsunternehmen (VDV) for at give togpassagererne mulighed for en gennemgående
benyttelse af fjern- og nærtrafikken med kun én billet.
Betingelser for indehavere af et BahnCard
- Bestemmelsesstationen ligger mere end 100 kilometer væk, og kørslen tilbagelægges med en billet til fjerntrafikken.
- City-Ticket gælder ved benyttelse af BahnCard-rabatten. City-tilbudet gælder dog også for en evt. medpassager uden BahnCard (hvis han er noteret på billetten før turens start).
- City-Ticket gælder på dagen for ankomsten på bestemmelsesstationen og ved tur/retur-rejser også på datoen for hjemrejsen (skal stå på billetten).
- Destinationen for togrejsen skal ligge inden for det område, hvor City-Ticket gælder. City-Ticket gælder p.t. i over 100 byer.
Inkluderet i BahnCard 100
Med Mobility BahnCard 100 får man automatisk også City-Ticket. Det gør dig mere mobil, og du slipper for at købe yderligere billetter i City-området. Bemærk, at det ikke er gratis at tage børn med i den offentlige nærtrafik.
Plus til firmakunder
For bahn.corporate-kunder er videretransporten med de offentlige transportmidler inkluderet på bestemmelsesstedet, hvis man har købt en normal billet til 1. klasse med bahn.corporate storkunderabat og bestemmelsesstationen ligger over 100 kilometer væk.