Passagerrettigheder - Modtagelse af kompensation

Brug venligst formularen for passagerrettigheder, så du hurtigt og enkelt kan gøre dine krav gældende. Den hjælper dig med at få alle oplysninger med, som er nødvendige for behandlingen. På denne måde hjælper formularen for passagerrettigheder med hurtigt at få bearbejdet dine krav. Du får formularen hos servicepersonalet i toget, ved DB Information eller i DB Reisezentrum samt som Online-Formular.

Bekræftelsen af din forsinkelse får du enten af servicepersonalet i det forsinkede tog, ved DB Information eller i DB Reisezentrum, såfremt forsinkelsen kan bekræftes ud fra de der foreliggende informationer. Vær i den forbindelse venligst opmærksom på, at servicepersonalet i toget kun kan bekræfte forsinkelser for deres eget tog fra 60 minutter på formularen for passagerrettigheder.

Oversigt

Kompensation fra DB Reisezentrum

Du har i toget, ved DB Information eller i DB Reisezentrum fået en bekræftelse af forsinkelsen på formularen for passagerrettigheder. Vær venligst opmærksom på, at servicepersonalet i toget kun kan bekræfte forsinkelser for deres eget tog fra 60 minutter på formularen for passagerrettigheder. I DB Information kan forsinkelsen som regel bekræftes op til fem dage efter rejsen og i DB Reisezentrum op til maksimalt et år efter rejsen, såfremt forsinkelsesdataene er til rådighed. Skriv de nødvendige data om din rejse på formularen for passagerrettigheder, og bekræft dataene med din underskrift. Når du afleverer den udfyldte formular for passagerrettigheder med bekræftelse af din forsinkelse og din originale billet, får du straks din kompensation som tilgodeseddel eller pengebeløb (undtagelser: Se næste punkt).

Kompensation fra Servicecenter Fahrgastrechte

I følgende tilfælde får du kun din kompensation gennem Servicecenter Fahrgastrechte, som er den serviceudbyder, der af de deltagende jernbaneselskaber har fået overdraget behandlingen af tilfælde med forsinkelse.

Deutsche Bahn har sammen med "Tarifverband der Bundeseigenen und Nichtbundeseigenen Eisenbahnen in Deutschland" (TBNE) indført en ensartet proces for behandling af kravene om kompensation pga. togforsinkelser, udeblevne tog og mistede togforbindelser. Her er Servicecenter Fahrgastrechte den centrale serviceudbyder til behandling af ansøgningerne om kompensation.

Du har ikke fået nogen bekræftelse af din forsinkelse på en formular for passagerrettigheder eller

ønsker kun at indlevere en kopi af din billet eller

har en tidsbegrænset billet (f.eks. tidsbegrænset billet til bestemt strækning, BahnCard 100, weekendbillet til Tyskland (oprindeligt navn: Schönes-Wochenende-Ticket), dagsbillet til Tyskland (oprindeligt navn: Quer-durchs-Land-Ticket) eller regional dagsbillet (oprindeligt navn: Länder-Ticket)), en billet til grænseoverskridende trafik eller en billet til udenlandske strækninger, som er købt hos DB (det er altid det jernbaneselskab, som har udstedt billetterne, der er ansvarligt for behandling af kompensation for billetter, der ikke er udstedt af DB), eller

ønsker at ansøge om refundering af de nødvendige udgifter pga. en forsinkelse.

Send i forbindelse med kompensationer den originale billet eller en kopi af din billet/tidsbegrænsede billet, i forbindelse med refundering (f.eks. ved ikke-påbegyndt eller afbrudt rejse, ved reservationer og cykelbilletter, der ikke kunne anvendes pga. forsinkelse eller ved nødvendige udgifter til anvendelse af et andet tog, et andet transportmiddel eller overnatninger) den originale dokumentation sammen med den komplet udfyldte og underskrevne formular for passagerrettigheder til Servicecenter Fahrgastrechte, D-60647 Frankfurt am Main. Glem ikke samtidig at oplyse din adresse, og, hvis du ønsker at få overført pengene, dine bankoplysninger. Derudover letter det sagsbehandlingen, hvis du oplyser et telefonnummer og en e-mailadresse til opklaring af eventuelle yderligere spørgsmål.


Mobiltelefonbilletter: Ved kompensation/refundering i forbindelse med en mobiltelefonbillet skal du sammen med formularen for passagerrettigheder vedlægge den bestillingsbekræftelse, som du har modtaget via e-mail. Alternativt kan du også sammen med formularen for passagerrettigheder vedlægge den onlinebillet, som du har modtaget via e-mail (angiv i så fald, at der er tale om en mobiltelefonbillet). Hvis du ikke længere har onlinebilletten til rådighed, kan du rekvirere billetten op til 6 måneder efter bestillingen hos Online-Service på www.bahn.de.

IC Bus under DB Fernverkehr:
Formularen for passagerrettigheder udleveres også i IC Bus. Bekræftelsen af IC Bussens forsinkelse foretages af buschaufføren eller af check-in-personalet i den forsinkede IC Bus.
Kompensation i DB Reisezentrum: Kun i tilfælde af bekræftede formularer for passagerrettigheder med udgangspunkt i en ren busbillet (uden forudgående/efterfølgende forbindelse med tog) og kun i tilfælde af busbilletter i DB indenrigstrafik.
Kompensation fra Servicecenter Fahrgastrechte: I tilfælde af ubekræftede formularer for passagerrettigheder, hvis der foreligger en billet med forudgående/efterfølgende forbindelse med tog, eller hvis der foreligger en billet i grænseoverskridende trafik.

Modregning af tilgodebeviset på internettet eller i DB-automat

Tilgodebeviser med et alfanumerisk tilgodeseddel-nummer med 7 tegn kan indløses direkte ved bestilling på internettet. Klik her under bestillingen på det passende link, og indtast tilgodebevisets nummer. Du kan indløse op til 5 af disse tilgodebeviser pr. bestilling. Der indløses dog kun så mange tilgodebeviser, som der er behov for til din bestilling.

Du kan også få modregnet dit tilgodebevis i DB-automater med touch-skærm ved køb af DB-billetter. Dette gør du ved afslutning af købet før betaling ved at trykke på knappen "Indløs tilgodebevis". Indtast derefter tilgodebevisets kode, og bekræft betalingen med tilgodebevis.

Hvis du stadig har en restværdi til gode, får du udstedt et nyt tilgodebevis. Du kan betale eventuelle restbeløb enten kontant, med EC- eller kreditkort.