Bestil en siddepladsreservation, og rejs komfortabelt

I Tyskland kan du godt rejse med tog, selvom der ikke er flere ledige siddepladser tilbage. Det kan du f.eks. komme ud for på spidsbelastningstidspunkter (fredag eftermiddag og søndag aften). Derfor anbefaler vi dig at reservere plads.

Kør komfortabelt og afslappet med en siddepladsreservation. Til fjerntog kan du enten reservere online direkte samtidig med din billet - eller separat, uafhængigt af billet.

Til nogle regionaltog kan du også reservere siddepladser - du får reservationerne i billetautomaten. Vi arbejder på at udvide tilbuddet til dig.

Siddepladsreservation til fjerntog

  • Information
  • Priser

Information

I fjerntog (ICE, IC/EC) kan du

  • bestille din siddepladsreservation sammen med din billet eller uafhængigt af din billet
  • som regel bestille din siddepladsreservation op til 6 måneder i forvejen
  • ombytte din siddepladsreservation 1x gratis

I øvrigt: På 1. klasse får du altid en siddeplads sammen med billetten.

Priser

Reservation

Priser

Enkeltreservation

4,50 euro (2. klasse)
5,90 euro (reservation 1. klasse, uden samtidigt billetkøb)
Ved køb af en Fleksibel billet (Flexpreis) eller Billigrejse (Sparpreis) til 1. klasse er siddepladsreservationen inklusive.

Familiereservation

9,00 euro (2. klasse)
11,80 euro (reservation 1. klasse, uden samtidigt billetkøb)

Langtidsreservation

46 euro

Gruppereservation

Ved køb af en Billigrejse Gruppe-billet (Sparpreis Gruppe) er reservationen med i prisen.
Reservation til små børn er frivillig og kan bestilles oveni for 5,90 euro.

Reservationerne gælder til enkeltbilletter inkl. alle reservationer ved omstigning. Ved tog med obligatorisk reservation (det gælder også for IC Bus) er der ikke gratis reservation ved omstigning.

FAQ om siddepladsreservation til fjerntog

Hvordan fungerer siddepladsreservation, hvis jeg allerede har en billet?

Hvis du kun reserverer en siddeplads, men ikke ønsker at købe en billet, skal du i rejsesøgningen angive den ønskede forbindelse og derefter markere afkrydsningsfeltet ved "Kun siddepladsreservation". På denne måde kommer du automatisk ind i det rigtige bestillingsforløb.

Hvilke siddepladser kan jeg ombytte?

Du kan ombytte integrerede siddepladsreservationer (1. klasse), siddepladsreservationer, som er købt ved bestilling, og siddepladsreservationer, som er købt uafhængigt af en billet.

Obligatoriske reservationer kan ikke ombyttes (f.eks. IC Bus eller TGV).

Hvordan ombytter jeg siddepladsreservationen?

Siddepladsreservationer kan - alt efter disponibilitet - ombyttes én gang gratis til og med gyldighedsdagen for reservationen. Det gælder både for den integrerede siddepladsreservation ved billetter til 1. klasse og for siddepladsreservationer købt på normal vis (1. og 2. klasse).

Ombytning af reservationen kan ske online, i DB Navigator eller i et DB Reisezentrum.
Ombytning&refundering

Bemærk: Husk, at siddepladsreservationen er knyttet til din billet. Hvis du afbestiller din billet, afbestilles siddepladsreservationen også. Dette gælder ikke for ombyttede siddepladsreservationer. Vær opmærksom på, at billettens vognklasse (1. eller 2. klasse) og den ombyttede siddepladsreservations vognklasse skal være identiske.

Hvordan bestiller jeg en langtidsreservation?

Reservér en daglig siddeplads, så du kan pendle komfortabelt og billigt med Deutsche Bahn.
Langtidsreservation (på tysk)

Siddepladsreservationer fra langtidsreservationer kan også ombyttes eller refunderes gratis én gang til og med den første gyldighedsdag.
Ombytning&refundering

Hvordan reserverer jeg til mere end 5 personer?

Sammenhængende siddepladser til mere end 5 personer eller en målrettet pladsreservation til ICE-tog køber du på billetkontoret eller via servicetelefonnummeret hos Deutsche Bahn: +49 (0)180 (6) 99 66 33 (prisen afhænger af udbyderen).

Hvordan reserverer jeg særlige pladser?

Hvis du ønsker at reservere særlige pladser til handicappede og deres ledsagere skal du skrive en mail til mobilitetsservicecentralen.

I hvor lang tid er reservationen gyldig?

Din pladsreservation bibeholdes indtil 15 minutter efter togets afgang.

Hvordan reserverer jeg til hele min familie?

Familiereservationen (op til 5 personer, heraf mindst 1 barn, samlet pris 9 euro) køber du direkte via online-rejseoplysningen; i trinnet "Billet&reservering" angiver du blot antallet af medrejsende børn. Hvis du rejser med små børn, kan du her vælge kupétypen "Småbørnskupé". Du får straks en bekræftelse af, om der stadig er ledige pladser i småbørnskupéen.

Siddepladsreservationer til regionaltog

  • Information
  • Reserverbare tog

Information

Til visse regionaltog i Bayern, Rheinland-Pfalz, Saarland og Schleswig-Holstein kan du reservere siddepladser i billetautomaten. Vi arbejder på, at du også kan reservere siddepladser til regionaltog i andre regioner.

Siddepladser...

  • findes ved alle DB automater.
  • koster 1 euro pr. rejse og rejsende.
  • gælder på den valgte dag for det valgte tog.

I øvrigt: Siddepladserne med siddepladsreservationer findes i afmærkede vognområder. Fremvis din reservationsbekræftelse ved kontrollen.

Reserverbare tog

Bayern:

Mainfrankenbahn
Treuchtlingen – Würzburg
Schlüchtern – Würzburg – Bamberg
Nürnberg- Würzburg

Donau-Isar-Express
München – Landshut –Passau

Werdenfelsbahn
München - Garmisch-Partenkirchen
München - Oberammergau
München - Kochel

Main-Spessart-Express
Würzburg - Gemünden - Aschaffenburg - Frankfurt

Franken-Thüringen-Express
Nürnberg - Bamberg - Würzburg
Nürnberg - Bamberg - Lichtenfels - Sonneberg Hbf
Nürnberg - Bamberg - Lichtenfels - Jena Saalbahnhof

Rheinland-Pfalz, Saarland:

Moseltalbahn:
Koblenz - Trier
Wittlich - Perl

Westpfalznetz:
Kaiserslautern - Bad Kreuznach-Bingen (Rh)

Südpfalznetz:
Karlsruhe - Landau-Neustadt (Weinstraße) - Kaiserslautern

RE Netz Südwest (Süwex):
Koblenz -Trier - Saarbrücken - Kaiserslautern - Ludwigshafen - Mannheim
Mainz - Mannheim

Schleswig-Holstein:
RB 64 (Husum - Bad St. Peter-Ording)
RE 72 (Kiel Hbf - Flensburg)
RB 73 (Kiel Hbf - Eckernförde)
RE 74 (Kiel Hbf - Husum)
RB 75 (Kiel Hbf - Rendsburg)
RB 76 (Kiel Hbf - Kiel-Oppendorf)
RE 83 (Kiel Hbf - Lübeck Hbf - Lüneburg)
RB 84 (Kiel Hbf - Lübeck Hbf)
RB 85 (Lübeck Hbf - Puttgarden)

RE 8/80 (Lübeck Hbf - Hamburg Hbf)
RB 81 (Hamburg Hbf - Bad Oldesloe)

forventet fra maj 2018:
RE6/60 (Westerland (Sylt) - Hamburg-Altona)
RB 62 (Itzehoe - Heide)
RE 7 (Flensburg/Kiel Hbf - Hamburg Hbf)
RE 70 (Kiel Hbf - Hamburg Hbf)

Yderligere informationer (på tysk)

Find din siddeplads hurtigt og nemt:

DB Navigator viser dig helt enkelt, hvor vognen med din siddeplads holder på sporet. I videoen ser du, hvordan det fungerer. (på tysk med engelske undertekster)