WiFi i toget og på banegården

Nyt! Fra nu af kan du benytte dig af vores gratis wi-fi i alle ICE-tog til Østrig, Frankrig, Belgien, Holland og Schweiz

På over 135 banegårde, i DB Lounges og i ICE-togene kan du logge på det trådløse internet med en WiFi-kompatibel enhed. I ICE-toget kan du bekvemt indrette dit mobile kontor ved siddepladserne med bord og stikkontakt ved pladsen.

På 1. klasse kan du rejse digitalt helt uden bekymringer. Med vores trådløse netværk kan du nemt arbejde i toget, og selv omfattende vedhæftede filer er ikke noget problem. Du kan også lade dig underholde af videoer eller musik via streaming.

På 2. klasse kan du benytte internettet i begrænset omfang med den gratis datamængde, vi stiller til rådighed. Derudover har vi et tilbud til dig, som ønsker at netværke og kommunikere på 2. klasse, så du uden problemer kan surfe, hente mails og holde dig opdateret på facebook, twitter o.l.

Bestil din rejse nu

Adgang til WiFi-netværk i ICE-toget

For at benytte det trådløse internet i ICE-toget skal du slå den trådløse forbindelse til på din enhed og herefter vælge WiFi-netværket "WIFIonICE". Så åbner login-siden "LogIn.WIFIonICE.de" automatisk. Alternativt kan du hente adressen frem i din browser. På startsiden skal du acceptere vores samarbejdspartner Icomeras brugerbetingelser - klik herefter på "Gå online nu".

Adgang til Telekoms HotSpot på banegårde

Aktivér den trådløse forbindelse på din enhed, og vælg "Telekom" som netværk. Åbn internet-browseren, og åbn et websted. Du føres automatisk videre til HotSpot-siden. Tryk her på "Gå online", og gå i gang med "Surf nu"!